Parterapi Midtjylland Logo

Terapi

Former for terapi

Hos Parterapi Midtjylland tilbydes du parterapi og individuel terapi, udfra en oplevelsesorienteret forståelsesramme. Det vil sige at udgangspunktet er det, der fylder mest for dig lige nu, fremfor en langvarig optrævling af barndommen. 

Terapien tager desuden udgangspunkt i de nære betydningsfulde relationer du lever i.

Det er mit mål at støtte dig i at udvikle og forbedre din relationskompetence, så du kan opleve at blive i bedre kontakt med følelsen af at være dig selv, mere autentisk og tro mod dig selv, både alene og sammen med andre. 

Parterapi

I parterapi arbejder vi først og fremmest, med de konflikter og besværligheder, som der fylder imellem Jer og spærrer for kærligheden og nærheden. Derudover kan vi arbejde med fx. forskelligheder, kærlighedens sprog/udtryk, at give og tage sin plads, hvordan du kæmper for du har brug for. Dvs. at støtte Jer i at skabe et modent og ligeværdigt parforhold.  

Jeg har stor erfaring i, at hjælpe med de følelsesmæssige kriser der opstår, når forholdet er ramt af utroskab og svigt. Utroskab starter desværre en kaskade af svære følelser, både hos den forrådte og hos den der har svigtet. Det er bestemt muligt at redde forholdet, hvis I begge vil. Men det kræver støtte og hjælp til at bearbejde krisen, undersøge årsagen og hen af vejen slutte fred med det der er sket.

 

Krise og sorgterapi

Hvis du har mistet... eller står foran en skilsmisse, som vil kaste dig ud i en hjertesorg.

Det er altid godt at have et netværk af familie og venner at tale med. Men nogen gange kan du have brug for at tale med en der står udenfor, som ikke har egne følelser bundet i den krise/sorg du gennemlever.